BORN//RAISED - SPRING/SUMMER 2015

Det danske mærke Born//Raised er nu klar med deres yderst vellykket og enestående lookbok, som fremviser deres kommende spring/summer kollektion ved navn “Born In Blue”.

Minimalismen har igen spillet en væsentlig rolle for denne kollektion, hvilket simpelheden og de rene linjer afspejler. Visse elementer står dog i fornem kontrast til den simple tilgang - her kan brugen af en interessant løbesål samt velcro bl.a. nævnes.

Born//Raised har på ny skabt en fremragende kollektion, der appellerer til de rene skandinaviske linjer. Endvidere er samtlige sko særdeles solide, stilrene og minimalistiske, hvilket gør dem ideel til heldagsbrug.

Du finder allerede nu den nye efterårskollektion i SEKTION 1.

PIGALLE x NIKE AIR RAID

Igår præsenterede Pigalle deres nye basketball kollektion ved modeugen i Paris. Basketball har altid været en af kilderne til Pigalles store inspiration. Folkene bag det franske mærke er endvidere dybt involveret i basketball scenen i Paris, hvilket gør den nye kollektion til en naturlig forlængelse af brandet.

Den nye Pigalle Basketball kollektion bygger også på et samarbejde ved siden af beklædningsdelen.
De fleste af jer vil huske det seneste samarbejde med Nike og deres Air Force 1, hvor den klassiske sko blev udgivet i to versioner med matchende tøj.
Denne gang har Pigalle og Nike slået hovederne sammen på ny, for at kreere en ny fortolkning af den klassiske Nike Air Raid.

Nike Air Raid er grundlæggende kendt for sin rene æstetik, hvilket Pigalle flot har taget til sig og givet skoen et minimalt look. Skoen kommer i to forskellige farvevarianter hvid og bordeaux - med et snart af lilla.

Pigalle har slutteligt tilføjet følgende ord på hælen: “FOR OUTDOOR USE ONLY”, dette kan i den grad tolkes som en kærlighedserklæring til basketball.

Der er endnu ikke oplyst en udgivelsesdato for disse sneakers.

'));